FAQ

section-e85346e

Stil et spørgsmål

Generelle spørgsmål

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Som forfatter hos SPITZEN Publish beholder du selv ophavsretten til din udgivelse. Du ejer rettigheder til værket i samtlige formater og står frit til at markedsføre, sælge og distribuere værket.
Du er juridisk ansvarlig for at indholdet i dit værk eller dele heraf ikke krænker en andens ophavsret eller varemærke, at værket ikke krænker nogens privatliv, og at værket ikke indeholder materiale som strider mod dansk lov.
Dansk bogfortegnelse, DBC, er den danske nationalbibliografi over bøger. I DBC registreres bøger i trykt eller elektronisk form, der udgives i Danmark. Via DBCs ugefortegnelse gives information om bogen til alle landets boghandlere. Ugefortegnelsen er også en væsentlig kilde til bibliotekernes udvælgelse og anskaffelse af danske bøger. SPITZEN Publish sørger for registeringen af din bog hos DBC.
Den danske pligtafleveringslov danner grundlaget for komplet indsamling og bevaring af den del af kulturarven, der omfatter offentliggjort materiale. Udgivelser hos SPITZEN Publish skal derfor pligtafleveres hos Det Kongelige Bibliotek. Undtaget er bøger til privat brug på under 50 eksemplarer. Digitale udgivelser skal også pligtafleveres. SPITZEN Publish sørger for pligtafleveringen af din bog.
ISBN er bogens CPR-nr. Det står for International Standard Book Number og er et et internationalt system, der muliggør identifikation af publikationer. Alle bøger, der er sat til salg i boghandlere eller på nettet, bør have et ISBN. Du kan vælge om du vil stille med dit eget ISBN-nr, eller om du ønsker at vi sørger for dette. Vi håndterer gerne salg og distribution av bogen på dine vegne uanset hvor nummeret stammer fra.
Vi sørger for at generere stregkode og sætte denne bag på dit omslag for at lette salg og ekspedering af den fysiske bog. E-bøger og lydbøger har ikke stregkoder.

Finansielle spørgsmål

Du kan skræddersy din bogudgivelse ved at vælge i mellem vores ydelser. Hver ydelse koster et engangsbeløb, som du finder her på siden. Nogle ydelser kan først prissættes når vi kender omfanget af dit bogprojekt. Trykprisen indhentes hos vores trykpartnere som et særligt tilbud.
Du bestemmer selv hvad bogen skal koste. En tommelfingerregel er at du kan tage 1-2 kr pr. side, og mere pr. side for en fagbog end en skønlitterær bog. En fysisk bog på 200 sider kan altså sælges for 200-400 kr. E-bogens butikspris sættes lavere end den fysiske bogs butikspris, normalt under det halve. Du kan også gå i din boghandel og finde priser på bøger, som din bog kan sammenlignes med. Typisk kan man tage mere for poesi og for bøger med mange billeder/illustrationer og farvebrug.
SPITZEN Publish udbetaler kvartalsvist honoraret for salg af bøger gennem webshoppen og boghandlerne til forfatteren i henhold til den procentdel, der er fastlagt i bogkontrakten. Udbetalingen finder sted i måneden efter kvartalets slutning.
Der er gode penge i biblioteksafgiften, som uddeles til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger står på Danmarks folke- og skolebiblioteker. Det kræves dog, at der kommer en lektørudtalelse som ligger til grund for bibliotekernes indkøb. Bibliotekspengene for en bog er afhængig af flere parametre, læs mere på www.kulturstyrelsen.dk
Du ejer som udgangspunkt dine egne bøger. De bøger du sælger direkte til dine kunder fra egen webshop eller forretning, får du fuld fortjeneste for. De bøger som vi sælger på dine vegne via boghandlerne bliver afregnet kvartalsvis og udbetalt med en fordelingsnøgle 65% - 35 % til forfatter - medudgiver af netto salg efter moms og boghandleravance. De 35 % går til at dække omkostninger ved lagerføring og administration. Herudover kommer der en månedlig leje pr. titel ved lagerføring af fysiske bøger.

Praktiske spørgsmål

Materialet skal afleveres digitalt, og må gerne sendes på mail. Hvis filerne fylder meget anbefaler vi at benytte fildelingstjenesten WeTransfer, som er gratis. Vi foretrækker at tekst- og billedfiler sendes separat. Billeder bør være i en høj opløsning (mindst 300 dpi) og i CMYK-farver, hvis de skal trykkes.
Når vi har modtaget det færdige materiale til udgivelsen, går vi i gang med opsætning af bogen efter aftale med dig. Vi starter med at sende dig et testkapitel på layoutet som PDF-fil, for at forventningsafstemme bogens udseende. Vi justerer så opsætningen i tråd med din feedback, som du gerne må lave direkte i PDF'en, eller sende som en samlet kommentar på mail. Når hele opsætningen er klar og godkendt af dig, sender vi bogen til prøvetryk. Når du har godkendt prøvetrykket sættes den endelige produktion i gang.
Det grafiske arbejdet på bogen afhænger af kompleksiteten i layoutet, antal sider og rettelser undervejs, men tager typisk 3-4 uger. Der går ca. 5 dage med prøvetrykket og yderligere 14 arbejdsdage til den endelige produktion. I alt bør der beregnes 2 måneder fra manuskriptet foreligger til bogen er færdigtrykt. E-bogskonverteringen kan klares på 2-3 dage.
Vi udgiver elektroniske titler i alle formater, dvs. ePub, PDF og lydbøger. Hvis du har en færdig produceret lydbogsfil, så klarer vi resten. Den skal følge Publizons retningslinjer, som vi gerne sender til dig. Vi tilbyder også at booke et professionelt lydbogsstudie med udstyr hvis du har behov for dette. Indtaler kan tilkøbes, kontakt os for tilbud.
Du bestemmer selv hvor mange bøger vi skal trykke. Det kan være alt fra 10 eksemplarer til 500 eller flere. Vi benytter både digitaltryk og offsettryk. Hvis oplaget er under 500 stk er det billigst at benytte digital trykmetode, mens et oplag på flere end 500 bøger giver en lavere stykpris ved offsettryk. Du kan til enhver tid lave et genoptryk af din titel, når den løber tør. Vi holder øje med lagerbeholdningen og giver dig besked, når oplaget er ved at blive lille.
Bibliotekerne laver lektørudtalelser på både trykte bøger og elektroniske bøger. Lektørudtalelsen skal styrke det enkelte bibliotek i at tage stilling til anskaffelse af et materiale. Bogen vurderes inden for sin genre og ud fra, hvordan den præsenterer sig. SPITZEN Publish sørger for at indsende et eksemplar af bogen til DBC for lektørudtalelse. Ved tilfælde af en lektøranmeldelse af din bog bliver denne videresendt til dig og med din godkendelse brugt i markedsføringen.
Alle forfattere hos os får en kontrakt som dækker over forpligtelser, ansvar, rettigheder og udgifter som forfatter og medudgiverforlag fordeler i mellem sig. Kontrakten kan opsiges med 1 måneds varsel.
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til butik