Nils Hoffmann er Ph.D fra DTU og har i mange år arbejdet med machine learning og digital kommunikation. Interessen for kunstig intelligens spænder fra detaljeret viden om deep learning til Omohundro og Bostroms filosofiske overvejelser om drifter og etik for kunstige intelligenser.
Han debuterede med science fiction romanen “Dæmonens bagdør” hos SPITZEN Publish i 2018. Romanen foregår i året 2064. Der er bygget baser på Månen og Mars, og kunstig intelligens er udviklet så meget, at almindelige mennesker har en AI som personlig assistent til at holde styr på aftaler, indkøb og kontakt til det offentlige.
FOTO: Elmo Photography