Farvel til den traditionelle udgivelse.
Forlagsbranchen har de sidste årrækker gennemgået en stor omvæltning, hvor nye måder at udgive på har fejet etablissementets ”gatekeepers” af vejen. Forfattere behøver ikke længere at skulle spørge nogen om lov for at udkomme. Adgangen til bogmarkedet ligger åbent, hvis man har det der kræves for at begå sig. Vi taler om selvudgivelse, microforlag og hybridforlag som alternativer til de traditionelle forlag. Varianterne er mange og vi er ved at lære, at der findes flere ”rigtige” måder en bog ser dagens lys på. Det handler om at afsøge den bedst egnede model for den enkelte udgivelse, afhængig af bogens budskab, genre, målgruppe og succeskriterier.
Tendensen er tydelig.
Det skønne ved den liberalisering vi ser både i bogproduktion og -distribution, er friheden til selv at vælge. Vi har forkastet tanken om ”one size fits all”, og forfattere søger derfor unikke løsninger til den enkelte udgivelse. Rigtig mange af dem, som udgiver bøger udenom de traditionelle forlag, har set værdien i hvad friheden indebærer: at beholde rettigheder over eget værk, og besidde fuld kreativ kontrol over sit forfatterskab. Ressourcer som tid, indflydelse, rettigheder og royalty er nu vigtige parametre for en forfatter, som tænker i disse nye udgivelsesmuligheder.
Vi har teknologien. Vi har platformene. Vi har ølkasserne at stå på. Vi behøver ikke bede nogen om lov, vi gør det bare! Selvudgivelse har åbnet op for en helt ny måde at sælge og købe bøger på. Der ligger en ideologi bag bevægelsen om, at alle skal have muligheden, uanset det smalle emnet, eller de skæve genre. Store som små.
Min vision for SPITZEN Publish.
- Profiling og helhedstænkning af forfatter og bog
- Skræddersyet løsning
- Øje for detaljen
- Høj kvalitet
- Personligt
- Nytænkende og visionær markedsføring.
Hvis du vil høre mere om mulighederne for at udgive din bog hos SPITZEN Publish kan du starte med at booke 20 minutters gratis sparrring om dit bogprojekt HER.