Få den ud! (e-bog)

Få den ud! (e-bog)

kr.159,00

En guide til alle faser af bogudgivelse – fra planlægning til produktion og lancering.

Varenummer (SKU): ISBN 978-87-93201-37-8 Kategori:
Farvel til den traditionelle bogudgivelse

Forlagsbranchen har de sidste årrækker gennemgået en stor omvæltning hvor nye måder at udgive på har fejet etablissementets ”gatekeepers” af vejen. Forfattere behøver ikke længere at spørge nogen om lov til at udkomme. Adgangen til bogmarkedet ligger åbent hvis man har det der kræves for at begå sig. Vi taler om selvudgivelse, microforlag og hybridforlag som alternativer til de traditionelle forlag. Varianterne er mange og vi er ved at lære, at der findes flere ”rigtige” måder en bog ser dagens lys på. Det handler om at afsøge den bedst egnede model for den enkelte udgivelse, afhængig af bogens budskab, genre, målgruppe og succeskriterier. Det skønne ved den liberalisering vi ser i produktion og distribution af bøger, er friheden til selv at vælge. Vi har forkastet tanken om ”one size fits all”, og forfattere søger unikke løsninger til den enkelte udgivelse. Mange af dem som udgiver bøger udenom de traditionelle forlag har set værdien af frihed: at beholde rettigheder over eget værk, og besidde fuld kreativ kontrol over sit forfatterskab.

Når det er sagt så er bogudgivelse et kæmpearbejde, uanset om man som forfatter vælger at stå for det hele selv eller hyre nogen til at løfte nogle af opgaverne. For en udefrakommende som ikke har prøvet det før kan det være svært at vide hvad der kræves for at nå i mål med en bogudgivelse. Ikke mindst hvilken udgivelsesmodel man skal vælge. Denne bog er skrevet til alle dem, som går rundt med en forfatterdrøm, men ikke ved hvordan de skal gribe det an.

At gøre det selv betyder ikke at gøre det alene

”Få den ud!” guider læseren gennem alle faser i bogudgivelse – fra planlægning til produktion og lancering. Hen over 12 kapitler bliver man klædt på til at springe ud som selvstændig forfatter, med et professionelt bogprojekt som resultat. Undervejs i bogen står der nyttige råd fra eksperter i branchen som deler ud af deres mange erfaringer. Læs også hvordan fem forskellige selvudgivere fik succes med deres bogudgivelser, og hvad de gjorde. Bogen er skrevet til dem som brænder for at formidle og ser værdien i at have fuld kreativ kontrol over sit arbejde. Typisk er det dem som driver en virksomhed hvor de lever af deres viden, og kan se potentiale i at øge omsætningen ved at udgive en fagbog. Bogen er også til dem som har en særlig historie på hjertet, som verden fortjener at læse.

Yderligere information

Forfatter

Kristin Sørum

Redaktør

Rikke Finland

Korrektur

Dansk Sprogrevision

Udgiver

SPITZEN Publish

Udgivelsesdato

03.11.2022

Format

ePub

Sprog

Dansk

Antal sider

280

Genre

Fagbog

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Be the first to review “Få den ud! (e-bog)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Other Products
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til butik