Faglighed og samarbejde i organisationer og virksomheder
God opgaveløsning og suveræne resultater kommer ikke af høj faglighed – alene. Når ansatte i organisationer leverer høj værdi, er det fordi der opstår en særlig synergi, hvor faglighed og samarbejde spiller sammen. Til glæde for de mennesker, de skaber værdi for, altså borgerne. Og til gavn for de ansattes trivsel. Ræk mig lige samarbejdet – tak! handler om, hvordan du bliver medskaber af et højtydende professionelt samarbejde. Når samarbejdet for alvor svinger, er det fordi du og dine kolleger har rakt ud efter det. Det ville være skønt, hvis det kom af sig selv. Det gør det bare ikke. Det skabes af medarbejdere og ledere – sammen.
Når du har læst bogen, vil du for eksempel kunne svare på:
- Hvad får man øje på, når samarbejdet vægtes lige så højt som fagligheden? Og hvorfor er det så let at overse eller undervurdere det første?
- Hvorfor skal lederen nogle gange afmontere løsningsautomaten? Og hvad gør medarbejderne så?
- Hvordan bliver man fri for omsovs, konfliktskysovs og sjatpisseri af brok? Og hvad sætter man i stedet?
- Hvad sker der, når de faglige kæpheste løber løbsk? Og hvordan tøjler man dem?
- Hvor mange ansatte kan egentlig komme ud af en kattelem på én gang?
- Hvad får man øje på, når man bliver tilskuer til sin egen virkelighed?
- Og kan det virkelig passe, at modstand slet ikke findes?
Bogen handler om de egenskaber, som råstoffet samarbejde besidder. Den inspirerer til, hvordan du kan bruge egenskaberne til at skabe fantastisk samarbejde. Og den giver en grundlæggende forståelse af, hvorfor samarbejdet hele tiden kan og skal udvikles!
Læs uddrag af bogen gratis her: http://www.de-tre.dk/bestil/
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.