Kristin Sørum har fundet lykken ved at skabe sit eget firma, hvor kunder og kreative løsninger er lige vigtige. Foto: Jacob Ehrbahn
Kristin Sørum blev træt af langsommelig arbejdsgang i forlagsbranchen og startede sit eget firma for selvudgivelser.
elvudgivelser.
Politikens tillæg “Arbejdsliv” sætter i øjeblikket fokus på hvordan man gør sit arbejdsliv mere spændende, og det er det bestemt for mig på SPITZEN Publish. Journalist Anders Haubart Madsen har besøgt mig på NOHO i Københavns gamle kødby, og spurgt ind til min nye arbejdssituation, hvor jeg fortæller om motivationen for at starte et forlag for selvstændige forfattere.
Vi fik også kvalitetstestet de nye skriveborde i kontorfællesskabet, da fotografen ville have mig til at hoppe op på et af dem.
Læs hele portrættet i Politiken her:
>> Hun sætter sejl i storm over forlagsbranchen.
“Jeg vil hellere leve for egne drømme og ambitioner end for andres”, siger Kristin Sørum. Hun har forladt trygge rammer som ansat grafisk designer og har startet eget forlag. Hun er trådt ud af sin “komfortzone”, forklarer hun om sin nye jobsituation: “Jeg er ikke længere under andres vinger, og trygheden ved fast løn og arbejdsplads er forsvundet. Men jeg kan godt lide selv at bestemme. Jeg er en fighter, der altid vil nå i mål.”