År: 2024

En god procesplan

En gave til dig.

Har du nogensinde følt dig som en gademusikant, der jonglerer med utallige instrumenter og hatte, alt imens du forsøger at skabe noget, der lyder harmonisk? Hvis du er førstegangsforfatter, kender du sikkert følelsen alt for godt.

Som forfatter er du mere end bare en historiefortæller – du er dirigenten i dit eget enmandsshow, der skal styre alle aspekter af at skrive og udgive en bog. Men hvad nu, hvis du kunne slippe for at jonglere med alle de opgaver, og stadig få musikken til at spille?

Hemmeligheden ligger i planlægning.

At have en solid plan hjælper dig med at holde kursen og nå dine mål uden at miste overblikket.

Det bedste ved en god planlægning er, at du føler dig forberedt på det der skal ske. Det er en plan, der definerer alle opgaverne med bogudgivelsen, og hvordan du løser dem. Effektiv planlægning tager højde for dine ressourcer og begrænsninger, styrker og svagheder og hjælper dig med at træffe velinformerede beslutninger.

En god planlægning er også afgørende for at kortlægge de ressourcer, du har til rådighed, og identificere, hvor du har brug for hjælp udefra. Dette kan inkludere alt fra redigering og korrekturlæsning til markedsføring og distribution.

Men hvorfor skal du have en plan?

Nu tænker du måske: ”Jeg er allerede travlt optaget af at skrive min bog, hvorfor skal jeg bruge tid på at lave en plan?”

Svaret er enkelt: Planlægning er nøglen til en vellykket bogudgivelse. Uden en plan risikerer du at spilde tid og ressourcer på ting, der ikke bringer dig tættere på dit mål om at udgive din bog.

En veludviklet plan hjælper dig med at fokusere dine ressourcer på de områder, der giver den største værdi. Den giver dig klarhed over dit publikum og hvad de har brug for, hvilket øger dine chancer for succes.

Planlægning skaber en sammenhængende vision for din skrivekarriere og hjælper dig med at fastholde motivationen.

Det kan virke overvældende at gå i gang med planlægningsarbejdet – derfor har jeg lavet en guide til dig, så du kan komme i gang med at definere DIN udgivelsesplan.

Her er guiden: Skab en god procesplan for din bogudgivelse

P.S. Du er altid velkommen til at booke en 20-minutters samtale med mig. Den er gratis og uforpligtende, og du booker den lige HER.

Out and about

Har du hørt om Mofibo og Bookmate?

I Danmark findes der i skrivende stund 9 streamingtjenester, som tilbyder elektroniske bøger: Mofibo, SAXO Premium, BookBeat, Bog & Idé, Nextory, Bookmate, Podimo, Tales Premium og bibliotekernes eReolen. Tjenesterne varierer meget i antal titler og indhold, hvor nogle har særlig vægt på f.eks. podcasts eller børnebøger, nogle har kun danske titler, andre mange fremmedsprogede osv.

At streame og blive streamet.

Der er meget at vælge mellem for læsere og lyttere. Typisk koster det et sted mellem 100,00 kr. og 200,00 kr. om måneden at få adgang til de kommercielle streamingtjenester, hvorimod eReolen er gratis.

Min erfaring som selvudgiver og medudgiver er at det er ret svært at få et ben ind hos streamingplatformene, hvis man ikke er et kendt forlag med et stort katalog. Fordi deres indtjening er abonnementsbaseret, tjener de mest på at lave aftaler med forlag, som kan levere store mængder indhold.

For at blive streamet på disse streamingtjenester kan du enten opsøge dem enkeltvis for at forhandle en aftale, eller du kan vælge den smarte udvej: Teame op med mig.

Få foden indenfor.

Jeg har indgået en aftale med Streamingportalen, som på mine vegne har fået hul igennem til de største streamingplatforme i Danmark. Streamingportalen fungerer som en paraplyorganisation, som samler udgivelser fra microforlag og selvudgivere i en samlet indgang til streamingtjenesterne. Indtægter fra streaming af lyd- eller e-bøger går ubeskåret tilbage til rettighedshaver via kvartalsvise udbetalinger.

Med andre ord har Streamingportalen gjort al fodarbejdet for forfattere og små forlag som SPITZEN Publish, og åbnet porten til et marked som ellers kun er forbeholdt de store aktører. Hvis du vælger at komme med på den aftale, som vi har hos Streamingportalen, vil din e-bog eller lydbog indgå i kataloget til de største platforme som tilbyder streaming af e-bøger og lydbøger i landet. Det er et gigantisk stort marked og et vigtigt sted at få eksponering som ny forfatter.

Du kan læse mere om hvordan vi kan udgive din e-bog eller lydbog og få den ud på Mofibo, Nextory, Bookbeat og de andre streamingportalene HER.

At udgive som lydbog

Elektroniske bogudgivelser.

Sommeren står for døren, og for mange betyder det en tiltrængt pause fra hverdagens stress og jag. Det er tiden, hvor vi pakker kufferterne, finder solbrillerne frem og måske en god bog til rejsen. Nogle foretrækker at fordybe sig i en god paperback i sommerhuset, mens andre vælger at lytte til lydbøger, når de slapper af på stranden, går ture i naturen eller kører lange strækninger i bilen.

Lydbøger er blevet en populær måde at nyde litteratur på, og derfor er det et oplagt tidspunkt for forfattere at overveje at udgive deres værker som lydbøger. Hvis du som forfatter sidder med et manuskript og drømmer om, at se din bog blive streamet på platforme som f.eks. Mofibo og Podimo, så kan en lydbog være vejen frem. Men hvordan kommer man i gang med at udgive en lydbog, og hvorfor kan det være en god idé?

Lad os tage et kig på processen.

Manuskriptet klargøres: Først og fremmest skal dit manuskript være klar til indtaling. Det betyder, at det skal være redigeret og færdiggjort, præcis som du ville gøre det til en trykt bog. Eventuelt justeres manuskriptet der, hvor det bidrager til forståelsen, f.eks. en forklaring til en faktaboks.

Valg af indtaler: En vigtig del af lydbogsoplevelsen er stemmen, der læser op. Du kan vælge at indtale bogen selv, hvis du føler dig komfortabel med det, eller du kan hyre en professionel oplæser. Der findes mange dygtige oplæsere, der kan give din bog liv med deres stemmer.

Indspilning: Når du har valgt en indtaler, skal bogen indspilles. Dette kan gøres i et professionelt lydstudie for at sikre høj lydkvalitet. Under indspilningen skal der tages højde for pauser, stemmeføring og tempo, så lytteoplevelsen bliver så god som mulig.

Distribution: Når lydbogen er færdigproduceret, skal den udgives og distribueres. Der findes flere platforme, hvor du kan udgive din lydbog, såsom Spotify, Amazon og Publizon. Det kan være en fordel at udgive på flere platforme for at nå et bredere publikum.

Ved at udgive din bog som lydbog kan du nå ud til de mange, der foretrækker at lytte til bøger, og lade sig underholde, mens de er på farten. Lydbøger er en voksende industri, og ved at udgive din bog som lydbog kan du skabe en ekstra indtægtskilde, men desto vigtigere, øger du eksponeringen af din bog overfor rigtig mange lyttere.

​Sommerferien er altså et ideelt tidspunkt at udgive en lydbog.

Som medudgiver af lydbøger kender jeg processen og kan bistå dig med at omsætte din bog til en lydbog. Jeg har kontakter til lydbogsstudier og kan sende dig eksempler på stemmer fra diverse professionelle oplæsere.

Skriv eller ring og lad os tale sammen! Læs mere om hvordan jeg som medudgiver kan hjælpe dig med din lydbogsudgivelser:

Tre typiske fejl

De tre største fejl når du selv layouter din bog.

Medmindre du har en baggrund som grafiker eller designer, så ved du ikke hvordan du farvestyrer og eksporterer dit trykforlæg korrekt. Billeder opfører sig nemlig forskelligt fra skærm til skærm, og fra digital udgivelse til trykt udgivelse.

Jeg ved hvor vigtigt det er at en bog ser professionel ud, så her er de tre typiske fejl selvudgivere laver når de skal designe deres egen bog.

FEJL NR. 1

Din forside er ikke centreret. Det ser fint ud på skærmen, men når du får bogen tilbage fra tryk, så står forsidebilledet og titlen alt for tæt på bogryggen.

LØSNING

Vælg en omslagsskabelon hos din trykker så du er sikker på at format og beskæringskant laves korrekt.

FEJL NR. 2

Billederne i bogen står ikke skarpe. Du har indsat nogle billeder i dit design som ser utydelige ud når du får bogen tilbage fra tryk.

LØSNING

Tjek altid at opløsning på billeder som skal trykkes, er på mindst 300 dpi (dots per inch) og i CMYK-farver.

FEJL NR. 3

Din linjeafstand er for lille. Du har valgt en skriftstørrelse med for lidt luft omkring linjerne, som gør teksten tung at læse.

LØSNING

Det kan snyde når du ser dit boglayout på skærmen. Lav et par testsider i en 1:1 indstilling på en almindelig kopimaskine for at vurdere læsbarheden af din skrifttype.

Husk altid at bestille et prøvetryk før du igangsætter et endelig oplag.

Du kan læse mere om hvordan du klargør dit manuskript til tryk i bogen ”Få den ud! Sådan udgiver du din egen bog”, som du finder HER.

Du kender måske eReolen?

Drømmer du om at få din bog på eReolen, så skal du følge disse trin.

Denne digitale biblioteksplatform er et skatkammer af e-bøger og lydbøger. Tjenesten blev lanceret i 2011 og har siden da samarbejdet med både folkebiblioteker og forlag for at kunne tilbyde et rigt og varieret udvalg af litteratur.

Digital udgivelse: Din bog skal først og fremmest være udgivet som enten e-bog eller lydbog. Dette kan ske gennem en etableret udgiver eller via en selvudgiverplatform, som har en samarbejdsaftale med eReolen. Mange udgivere og forlag har allerede aftaler med eReolen, hvilket gør processen lettere.

Selvudgivelse: Hvis du er selvudgiver, kan du bruge en digital distributør, som har en aftale med eReolen. Distributører som Publizon er eksempler på virksomheder, der håndterer distribution af e-bøger og lydbøger til biblioteker og andre digitale platforme.

Redaktionel vurdering: Når din bog er udgivet og distribueret, vil eReolens redaktion vurdere den. De anvender en række kriterier, herunder relevans, kvalitet og efterspørgsel, for at beslutte, om din bog skal inkluderes i deres samling. Hvis den bliver accepteret, vil den snart kunne lånes af brugere gennem de danske biblioteker, der benytter eReolen.

Udlån og betaling: Hver gang din e-bog eller lydbog lånes ud gennem eReolen, registreres dette udlån. Udgiveren indgår en aftale med eReolen om, hvordan og hvor meget der betales for udlånene, enten baseret på en fast pris pr. udlån eller en procentdel af bibliotekspengene.

Vigtige formater og ressourcer: Bemærk, at eReolen kun udlåner bøger i EPUB-formatet, ikke PDF. Sørg derfor for at vælge det rette format under produktionen af din e-bog, hvis du vil sikre, at den kan lånes på biblioteket.

For mere information om elektroniske udgivelser, eReolen og bibliotekspenge, kan du læse manualen “Få den ud! Sådan udgiver du din egen bog”.

 

 

Du kan købe e-bogen for 159 kr i forlagets webshop HER.

Eller du kan låne den på eReolen HER.

 

De forskellige forlagsvarianter

Traditionelt forlag eller selvudgivelse: Hvilken forfattertype er du?

Når du står over for beslutningen om at udgive din bog, åbner der sig flere veje foran dig. Et af de første valg, du skal træffe, er, om du vil gå den traditionelle rute og finde et etableret forlag til at udgive din bog, eller om du vil tage skæbnen i egen hånd og selvudgive den. I hovedtræk deler vi bogudgivelse op i tre kategorier: Udgivelse på et traditionelt forlag, assisteret udgivelse og selvudgivelse.

Udgivelse på et traditionelt forlag

Udgivelse på et klassisk forlag kan virke som den mest oplagte løsning for mange forfattere. Det indebærer ofte ingen startkapital, og forlaget tager den økonomiske og kreative risiko. Desuden får du adgang til professionelle redaktører, grafikere og et markedsføringsapparat. Men der er også ulemper. Ved at indgå en kontrakt med et forlag overdrager du dele af dine ophavsrettigheder, mister kreativ kontrol og modtager ofte lave royalties. Processen kan også være lang og tidskrævende, og du kan forvente at bidrage til markedsføringen.

Fordele ved udgivelse på et traditionelt forlag:

  • Ingen startkapital krævet
  • Professionel støtte og markedsføring
  • Potentiel forhøjet troværdighed og prestige
  • Adgang til boghandlerdistribution

Ulemper ved udgivelse på et traditionelt forlag:

  • Delvis tab af kreativ kontrol
  • Lavere royalties
  • Langsom proces
  • Behov for bidrag til markedsføring

Selvudgivelse af din egen bog

Selvudgivelse giver dig derimod fuld kontrol over din bog. Du beholder alle rettigheder og modtager den fulde fortjeneste fra salget. Det er en attraktiv mulighed for mange forfattere, da det tillader hurtigere udgivelse og direkte kontakt med dit publikum. Men selvudgivelse kræver også langt mere arbejde. Du skal være din egen projektleder, finde kapital til produktionen og løbe den økonomiske risiko selv. Det kan også være udfordrende at sikre, at din bog når samme kvalitets- og eksponeringsniveau som traditionelle forlag.

Fordele ved selvudgivelse:

  • Fuld kontrol over bogens udgivelse og fortjeneste
  • Hurtigere udgivelse
  • Direkte kontakt med publikum
  • Potentiel forhøjet indtjening pr. bog

Ulemper ved selvudgivelse:

  • Kræver mere arbejde og investering
  • Ingen professionel støtte medmindre du hyrer det selv
  • Risiko for lavere troværdighed og eksponering
  • Du løber selv en økonomisk risiko

Assisteret udgivelse hos et medudgiverforlag

Et tredje alternativ er assisteret udgivelse, hvor du får professionel hjælp til udgivelsesprocessen, men stadig beholder alle rettighederne. Dette kræver en vis investering og projektledelse fra din side, men du får den faglige ekspertise og støtte fra et forlag. Modellerne varierer fra forlag til forlag, men essensen består i at du tilkøber de ydelser som du har brug for hjælp til, og at forlaget stiller professionelle samarbejdspartnere til rådighed for dig. Reelt set så får du den samme faglige ekspertise som du ville få hvis du var udkommet på et traditionelt forlag.

Valget af udgivelsesmetode bør afhænge af dine personlige succeskriterier og bogens tema. Uanset hvad du vælger, er friheden til at træffe dine egne valg en unik fordel ved den moderne forlagsverden.

Fordele ved assisteret udgivelse:

  • Professionel støtte og ekspertise
  • Beholder alle rettigheder
  • Fleksible servicepakker
  • Fuld kreativ kontrol

Ulemper ved assisteret udgivelse:

  • Du skal finde en startkapital
  • Du skal påtage dig flere opgaver
  • Du er afhængig af underleverandører
  • Du løber selv en økonomisk risiko
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til butik