Stressbehandlingen svigter i Danmark.
Stresstallene i Danmark stiger, fordi de stressramte ikke får den mest effektive behandling. Ekspert laver opråb til terapeuter og stressbehandlere: Gør noget andet. Ny bog giver svarene på stressproblematikken.
”Enten symptombehandler vi med gode adfærdsråd som meditation, yoga, afslapning, at være god mod sig selv og andre aktivitetstiltag, ellers gør vi stressen værre, fordi vi ender med at lade folk gå i terapi, hvor de skal rode rundt i dybe følelser og oplevelser, uden at der reelt sker en livsforandring. Begge dele er misforstået, og hjælper ikke en stressramt,” fortæller Linda Burlan Sørensen, der er klinisk psykolog og institutleder ved Neokognitivt Institut i København.
Stress er blevet et livsvilkår for alt for mange mennesker
Hidtil har behandlingen af stress mest fokuseret på at ændre adfærd og på at tale om og lægge mærke til enhver tanke, følelse og fornemmelse. Men ifølge denne bog er det netop det overdrevne selvfokus, der skaber stressproblemerne. De mange grublerier og bekymringer er ikke bare et symptom på stress. De er den reelle årsag til stress. Og de forhindrer den stressramte i at skabe reel forandring.
Den nye bog: ”Stressbehandling med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter” udkommer 25. oktober og er en håndbog skrevet til fagpersoner, der arbejder med stress. Bogen er den første bog, der nogensinde trin for trin viser, hvordan fagpersoner kan arbejde med klienters forskellige stressproblematikker. Som noget unikt bliver læseren inviteret helt ind i terapilokalet og følger med i fem forskellige forløb. Det er hele sessioner med spørgsmål og svar, anvendt teori og metode. Formålet er at gøre klienten stressresistent ved at lære klienten mere hensigtsmæssige måder at forholde sig sine tanker på. Det handler i høj grad om forholdet til egne tanker, og om man tillægger dem en særlig betydning, der kan have en negativ effekt på stressoplevelsen. Bogen er lærerig for fagpersoner, men vil også være vigtig at kende til for stressramte og pårørende, da de vil blive i stand til at stille konkrete krav til deres behandling.
Reviews
There are no reviews yet.