Beskrivelse

Jeanette Søm Munks historie begynder en novemberdag i 1971 i Teheran. Den dag bliver hun efterladt på en trappesten midt i den larmende iranske hovedstad. Hun er blot et par uger gammel. Jeanette Søm Munk bliver fundet og bragt til et børnehjem, og da hun er otte måneder, kommer hun til Danmark – adopteret af et kærligt, jysk ægtepar. Men trods en god og tryg opvækst, sætter den barske start på livet sine dybe spor. Med sin selvbiografiske historie håber forfatteren at give andre adopterede eller omsorgssvigtede nogen at spejle sig i.

Enhver adoption er forbundet med sorg

Målet med Jeanette Søm Munks bog er blandt andet at give andre adopterede og omsorgssvigtede unge og voksne nogen at spejle sig i. ”Hele mit liv har jeg følt mig anderledes. Jeg har derfor altid søgt nogen, jeg kunne se mig selv i. Jeg ville jo bare gerne være som alle andre,” fortæller Jeanette Søm Munk. Selv om hun voksede op i trygge omgivelser hos en kærlig familie i Jylland, har en følelse af skam altid fulgt hende. En vigtig pointe i hendes bog er, at enhver adoption er forbundet med sorg – den er der bare ikke særligt meget fokus på, fordi der er en forventning om, at man er taknemmelig for at være adopteret.” Jeg vil altid føle en sorg over den måde, jeg kom til verden på. En sorg, som andre adopterede og omsorgssvigtede også kan føle. Og den sorg er okay. For ingen synes, at den bedste start på livet er at blive efterladt på en trappesten eller på anden måde være blevet valgt fra,” siger Jeanette Søm Munk.

Har jeg ret til at være her i verden?

Undervejs i bogen trækker forfatteren på sin faglige baggrund som psykoterapeut, og hun præsenterer læseren for nogle af de konsekvenser, der kan følge med det at være adopteret. Ifølge Jeanette Søm Munk er et lavt selvværd en typisk ufrivillig følgesvend. ”Et liv, der begynder med et svigt, manglende tilknytning og bevidstheden om at være blevet forladt kan senere skabe grobund for dårligt selvværd. Har vi adopterede ret til at være her i verden lige så meget, som planlagte børn har? Det spørgsmål er der mange adopterede, der stiller sig selv. Det handler om at føle sig værdig,” siger forfatteren, som håber, at bogen vil bidrage til, at adopterede og andre omsorgssvigtede unge og voksne vil få en større selvindsigt.

Målgruppen for bogen er adopterede og på anden måde omsorgssvigtede unge og voksne samt pårørende og fagpersonale.